Mød en bootcamper

Christina Marie Lærke, 43 år
Christina er en af mine skønne Morgen-Campere, vi har trænes sammen i et par år nu. Hun siger ofte at hun ikke kan lide mig, men det tror jeg ikke på ;) Jeg tror det er det hårde arbejde der taler :) Hahaha!
Christina fortæller om sin rejse fra overvejelse til deltagelse på Go' Morgen Campen:
"Min største udfordring var at finde en balance mellem træning og arbejde. Frygten for, at min indsats måske bare ville ende som et nytårsforsæt – og ville jeg overhovedet passe ind med de andre i campen.
Jeg lå på sofaen og scrollede på mobilen, da Marianne lige pludselig dukkede op på skærmen. Jeg var kørt surt i træning under Corona og havde brug for et spark.
Havde brug for en, som kunne vejlede mig og svinge pisken for at holde motivationen oppe. Fysisk følte jeg mig som en oppustet ballon, klar til at springe, hvis nogen bare kiggede "forkert" på mig. Mit stressniveau var skyhøjt og min energi var helt flad.
Jeg valgte denne bootcamp, fordi den lovede en kombination af træning og kostvejledning uden at kræve, at jeg skulle leve af luft. Den gav en følelse af, at jeg ikke bare ville blive efterladt i fitnesscenteret.
Træningspassene var som en rutsjebanetur – til tider skræmmende, men altid sjove (bagefter i hvert fald).
Jeg blev positivt overrasket over, at jeg ikke bare overlevede, men faktisk begyndte at føle mig stærkere! Kostfokus var også en øjenåbner – det viste sig, at man godt kan spise mad uden at det kun er grønt og vegant.
Den største udfordring var dog at holde sig væk fra snacksen, når de kalder på mig fra skabet og det gør de stadig
Det, der virkelig holdt mig motiveret, var fællesskabet. Træneren er som en blanding af chef og cheerleader – lige dele skræmmende og opmuntrende.
Og de andre deltagere? De er fantastiske til at heppe!
Vil faktisk mene jeg har fået nogle veninder for livet… nogle rigtigt seje kvinder, der betyder meget for mig
Jeg har lært, at små, bæredygtige ændringer er nøglen – og at det faktisk er muligt at holde en sund kost uden at opgive alt, man elsker. Det vigtigste var nok at indse, at min krop er stærkere, end jeg troede, og at min mentale indstilling faktisk kan være min bedste ven.
Jeg har opnået mere styrke, bedre energiniveau og en god portion selvtillid. Mentalt føler jeg mig mindre stresset og mere rolig. Og så har jeg endelig lært, hvordan det føles virkelig at trække vejret uden at blive forpustet af at gå op ad trapper!
Bootcampen har gjort det okay at sige nej til ekstra portioner og ja til flere squats – hvem skulle have troet det??
Mine vaner er blevet sundere, og jeg føler, at jeg nu er kaptajnen på mit eget skib, i stedet for en passager, der bare følger strømmen af dårlige beslutninger (det kan dog stadig ske en dårlig beslutning en gang imellem).
Jeg anbefaler Bootcampen til alle, der har brug for et kærligt spark bagi og en sund dosis humor på rejsen mod et bedre jeg.
Bootcampen er som en Netflix-serie, du ikke kan stoppe med at se – det er vanedannende."
Jeg glæder mig til mange flere træningspas i Christinas skønne selskab - jeg kan nemlig rigtigt godt lide hende ;) :)

Amalie Larsen, 33 år
Amalie kontaktede mig, da hun efter to fødsler med 15 mdr. imellem, ikke følte sig tilpas i sin krop. Hun følte at hun så svag ud og at kroppen ikke kunne det den kunne før graviditeterne. OG jeg vil bare sige: sjældent har jeg arbejdet med nogen der har rykket sig så langt på så kort tid HUN var bare klar!
En kæmpestor portion dedikation men også en krop der husker godt og hurtigt fandt tilbage i gamle takter, gjorde at Amalie kom i rigtig god form i løbet af de 2 måneder vi trænede sammen.
Amalie fortæller:
"Jeg var kommet i gang igen med lidt holdtræning og løb, men jeg blev slet ikke lige så stærk som jeg var før i tiden og jeg manglede den styrke og følelse i kroppen af, at være rigtig stærk. Jeg søgte efter en træner der kunne give mig et spark og få mig til at udvikle mig både med kost og træning. Jeg kendte Marianne tilbage fra Smart Fitness og jeg vidste hun var en hård negl og en god motivation.
Forløbet har givet mig så meget mental og fysisk styrke. Det har været så godt for mig, at have denne "mig" tid, som lå oveni 2 mdr. orlov, så vi havde rigtig tiden til at kunne give den gas. Det var super fedt!!! Og så dejligt at blive motiveret og super god energi! Jeg har rykket mig meget hurtigere end jeg turde håbe på!
Er gået fra næsten ikke at kunne løfte noget, til at løfte 80 kg i dødløft, det er vildt! Og jeg kan mærke, at min "gamle" træningsform er på vej retur Jer er helt klart blevet fyldt med mere overskud. Både derhjemme, på arbejde og det bedste er mere overskud til mine børn. Jeg er mindre stresset (da jeg har været igennem et langt stress forløb, har denne intensive træning været så godt til mig!) Jeg fokuserer nu meget mere på hvad jeg spiser og hvad der gør at jeg føler velbehag i min krop og psykisk. Jeg ved at faste træningsdage eller det at planlægge mine uger er rigtig godt for mig.
Vigtigst af alt føler jeg at jeg har fundet mere og mere tilbage til mit gamle jeg, hvor jeg følte mig tilpas i hele mig. Jeg er så overvældet af følelsen det har givet mig, især fordi det har gjort at jeg er mindre stresset og at mine stresssymptomer ikke opstår så tit. Jeg vil så meget anbefale et forløb med Marianne. Hun er både omsorgsfuld, motiverende, støttende og så kan hun virkelig presse en til det bedre og hårde Jeg har nydt hendes rådgivning indenfor kost og træning og taget det med videre.
For mig er det vigtig at have en træner der er realistisk omkring hvad man kan gøre på egen hånd, og det har hun virkelig levet op til. Jeg kan stadig nyde kage og hygge mig som jeg plejede før, bare med et helt andet mindset og en helt anden lyst."
Tusind tak for et fedt forløb og de fineste ord. Det bliver en MEGAhøj femmer herfra, Amalie. For dedikation, indsats og bare virkelig godt selskab :)

Dorthe Kristiansen, 45 år
Mød Dorthe Kristiansen, en af mine superseje bootcampere som jeg er så heldig at mødes med hver uge 😊 Vi havde faktisk lidt svært ved at finde ud af hvor længe hun har været med, men nåede frem til at 3 år ikke er skudt helt ved siden af.
Dorthe er et dejligt, frisk pust, er kordame og synger med på rigtigt mange af sangene Hun har sort bælte i hest og et dejligt humør og gå-på mod.
Vi fik en snak om hendes rejse helt fra hendes overvejelse omkring deltagelse, til nu hvor hun er blevet en supersej, erfaren camper.
Dorthe fortæller:
"Inden jeg startede på bootcampen var jeg bekymret for at der var mange af øvelserne jeg ikke kunne gennemføre pga. udfordringer efter piskesmæld; Jeg skulle, på grund af piskesmældet, hvile, havde hovedpine, sovende arme og var generelt modløs, træt og havde intet overskud ☹"
Jeg have en ide om, at jeg ikke var typen der nogensinde ville kunne lide at træne og jeg følte ikke at jeg hørte til i et fitnesscenter.
Jeg faldt over Mariannes bootcamp og kunne lide tanken om, at det er de samme mennesker man træner sammen med i hele forløbet. Der blev ikke lovet "guld og grønne skove" (tab dig 10 kg på 2 minutter) træningen giver plads til individuelle behov og for mig var det et plus træneren var en kvinde. De faste træningstider giver forpligtelse og struktur og gør at jeg kommer afsted hver gang og prisen virkede overkommelig.
Det overraskede mig meget positivt at jeg kunne være med til stort set alt, der er altid et godt alternativ hvis jeg har en skavank og intensiteten kan tilpasses den enkelte deltager.
Jeg går glad hjem hver evig eneste gang! Jeg kan mærke en kæmpe forbedring i min krop og nakke og jeg bliver stærkere hele tiden, kropsmålingerne viser forbedring i både muskelmasse og fedtprocent. Min selvtillid er større, jeg er gladere, har mere energi, bedre vaner og en større accept af mig selv.
Noget af det mest værdifulde jeg tager med er at finde den vej der fungerer i min hverdag så jeg rent faktisk GØR det jeg gerne vil, både med henblik på kost og træning."
Jeg har desuden lært (og indset) at der ikke findes en gylden, fantastisk smutvej til god form og vægttab men finder ro i at tålmodighed, faste rutiner og vedholdenhed er vejen frem. Udfordringer skræmmer mig ikke længere og bestemmer over min hverdag. Hvis jeg giver efter til cravings, kommer jeg hurtigt tilbage på sporet uden at give op.
Jeg vil gerne anbefale bootcamps med Marianne – da det giver glæde, godt sammenhold, gode grin og ikke mindst styrke. Marianne er altid engageret, smilende og opmuntrende, hun er i en lige for sig selv"
(tak Dorthe :))
Tusind tak for snakken og engagementet så langt, Dorthe – jeg glæder mig til mange, svedige træningspas sammen i fremtiden! 💪💚

Annette Aagerup
Mød Annette!
En af mine superseje BootCampere og det skønneste selskab til træning!
Annette startede på Campen i januar 2024 – hun er sidenhen blevet meget stærkere, OG hun har tabt 18 kg (!)
Annette fortæller om hendes oplevelse fra at overveje deltagelse til at blive topsej BootCamper:
"Inden jeg startede på BootCampen var jeg bekymret for om jeg kunne følge med de andre deltagere og hvilken type mennesker der deltog. Jeg var meget ked af min krop og mit energiniveau var virkelig lavt.
Jeg drømte om at kunne løbe 5 km, men det virkede på dette tidspunkt fuldstændig uoverskueligt. Jeg overvejede at melde mig ind i et fitnesscenter og faldt over FitCampen.
Træningen på Campen er meget varieret, masser af udfordrende styrketræning blandet med høj puls. De tre kostworkshops og den ugentlige vanefokus gav mig de bedste forudsætninger for at spise den rigtige kost i forhold til mit mål.
Jeg blev også motiveret af, at jeg pludselig kunne meget mere end jeg selv troede. De andre, mere erfarne deltagere er gode til at støtte og på en god måde presse en til at yde lidt mere.
Min krop er blevet så stærk at jeg nu kan løbe 7 km! Træningen er nu blevet en helt naturlig del af min hverdag og jeg er en langt gladere version af mig selv har fået mere energi og en sundere krop.
Jeg vil til enhver tid anbefale Marianne og hendes BootCamp til andre der vil i gang med at træne:"
Tusind tak for alle træningstimerne og dejligt selskab så langt, Annette, det har været en stor fornøjelse at følge din udvikling!

Vickie Bryde Riis, 26 år
Mød Vickie, en af mine skønne deltagere på FitCampen som jeg har haft fornøjelsen af i halvandet år :)
Vickie fortæller:
"Inden jeg startede på Campen var jeg fysisk utilpas og følte mig tung i min krop. Jeg havde ondt i ryggen og sov dårligt. Jeg havde ingen energi, mit selvværd/selvtillid var ikke så god og jeg følte at jeg så forkert ud.
Inden jeg meldte mig til, tænkte jeg en del over om jeg nu kunne følge med og om jeg var i god nok form, om der var andre på min alder eller om jeg var meget yngre end de andre. Vedrørende mad- og kostvaner, så undrede jeg mig over om jeg var den eneste der synes det var svært.
Jeg valgte bootcampen med Marianne fordi jeg var i et partrænings- forløb med hende inden og hun solgte bootcampen godt ;):
Der er en forventning om, at man møder op, det gør det forpligtende og Marianne står for resten: det er træning i små grupper, team spirit og gode træningsøvelser og det har overrasket mig at jeg er så glad for at være social med andre. De andre deltagere tror på mig, hjælper, støtter og "presser" mig.
De andre deltagere, Marianne og vores lukkede Facebookgruppe hjælper mig at holde motivationen, man føler sig ikke glemt eller alene.
Jeg har under forløbene lært at det er menneskeligt at fejle og det er bare at komme op på hesten igen når det sker, for det gør det. Jeg har lært at sætte baren lidt ned og have realistiske forventninger til mig selv.
Jeg er blevet meget stærkere, har tabt mig og har ikke ondt i ryggen mere. Mine knæ har det også bedre. Mentalt har jeg mere energi, jeg føler at jeg ser godt ud og jeg har det generelt bedre 😊
At deltage på bootcampen har påvirket min livsstil positivt; jeg har fundet en træningsform jeg elsker og ikke kan undvære. Jeg tænker over hvad jeg vil spise mere af/mindre af og jeg går og cykler frem for at køre."
Høj femmer til Vickie som har gennemgået stor forvandling i vores tid sammen - tusind tak for dit skønne humør og store gåpå-mod! :)

Jane Bryde Riis, 62 år
Mød Jane, som jeg har haft en stor fornøjelse af at træne sammen med i halvandet år.
Jane har et kæmpe gå-på mod, og hun har flyttet sig helt utroligt meget, siden vi begyndte.
Der har været perioder med ekstra udfordringer, i form af en operation og en museskade, hvor Jane har formået at holde humøret højt i stedet for at give op.
Kæmpestor ros for det! :)
Jane fortæller selv om sin rejse:
"Jeg er blevet afhængig! Jeg er blevet stærkere, sundere, og jeg har tabt 16 kg fedt. Jeg har lært, at jeg kan, når jeg vil - men at tålmodighed er vigtigt.
Små skridt over længere tid gør en stor forskel, både med min træning og kost.
Mine største udfordringer, inden jeg begyndte til træning, var, at jeg ikke kunne noget.
Jeg kunne ikke gå, løbe, hoppe, cykle eller rejse mig fra gulvet uden hjælp. Jeg følte, at jeg havde ondt alle steder, og jeg var bange for livsstilssygdomme. Jeg havde aldrig nogen energi eller overskud, jeg var uoplagt og blev meget let stresset. Jeg spiste for store portioner, for lidt grønt og for meget sukker og junk-food.
Jeg har "altid" trænet i Fit&Sund, men besluttede, at der skulle noget mere til, hvis jeg skulle have fremgang i min træning. Jeg rakte ud til Marianne vedrørende personlig træning, da jeg syntes, hun virkede behagelig. Det blev jeg bekræftet i, da jeg kontaktede hende; vi har en rigtig god kemi. Efter et halvt år i parforløb, valgte jeg at gå videre til bootcampen. Jeg kiggede ikke så meget på, hvilken form for træning det var på campen, kun på træneren.
Heldigvis kan jeg godt lide den måde, vi træner på i Bootcampen! Det er "lige tilpas hårdt", og desuden tilpasset den enkelte. Jeg var lidt bekymret inden opstart, om jeg nu kunne deltage, om jeg var den ældste, den der var i dårligst form og med den største figur, men det har ikke været noget problem. Jeg kan sagtens deltage, da man deltager på sit eget niveau - og hvis der er brug for alternativer, har Marianne altid en anden øvelse klar.
Det, der har holdt mig motiveret, er træneren og de andre deltagere. Alle er hjælpsomme og omsorgsfulde. De tror på mig, hepper på mig, og der er ingen kliker eller nogen, der ser ned på én.
Jeg har fået bedre kost- og motionsvaner og er blevet bedre til at vælge det, der gør mig glad. Jeg er i det hele taget blevet en mere glad person :) Jeg har mere overskud og energi og kan bedre håndtere stressede perioder. Jeg er heller ikke længere bange for livsstilssygdomme.
Jeg vil give bootcamp med Marianne en klar anbefaling! Der er plads til alle, uanset form og figur. Marianne er altid positiv, glad og velforberedt. De øvrige deltagere er søde, rare og positive – man føler sig velkommen, set og hørt."

Tanja Grøn Damsgaard, 47 år
Mød Tanja, min superseje og dedikerede bootcamper! Vi sjussede os frem til at vi har trænet sammen i ca. 3,5 år efterhånden og Tanja har haft en kæmpe udvikling siden hun startede Tanja fortæller om hendes rejse som bootcamper:
"Jeg har tidligere løbet meget men jeg synes det var svært at være vedholdende. Jeg ledte efter en træningsform og et træningsmiljø med mere forpligtigelse. Hvordan finde noget der er udfordrende, men som jeg kan være med til? Min kollega gik på daværende tidspunkt på holdet og anbefalede det. Jeg valgte bootcampen fordi det er forpligtende, 2x træning om ugen er overskueligt og Mariannes tilgang som træner passer mig godt.
Det, der motiverer mig, er glæden ved at udvikle mig og den træningsmæssige fremgang. Jeg har oplevet støtte fra Marianne som træner og de andre deltagere. Følelsen af fællesskab og det sociale aspekt er vigtigt for mig. Man ved det er de samme deltagere der kommer i de 8 uger og det føles lidt som en holdsport.
Der er også blevet skubbet til min sundhedsforståelse: det er ikke bare det at være slank der bestemmer om du er sund Noget af det mest værdifulde jeg tager med er, at træning er blevet en meget naturlig del af min hverdag, også på ferie, hvor jeg nu tager løbeskoene med.
De fleste mennesker, inklusive mig selv, ved meget om sund kost/vaner; vi har ikke nødvendigvis brug for mere viden, vi har brug for at omsætte den viden vi har til handling og det er der stor fokus på som deltager på bootcampen. Jeg har aldrig været i så god form som nu!
Jeg har fået troen på at jeg kan løfte tungere, jeg er blevet både stærkere, sundere og gladere. Mit forhold til mad er blevet mere afslappet, der er blevet plads til nydelse
Jeg vil anbefale bootcamp med Marianne på grund af hendes tilgang til træning: Alle kan være med, både nye og erfarne deltagere og der plads til individuelle hensyn og tilpasninger."
Tusind tak for kampen så langt, Tanja, det har været en kæmpestor fornøjelse! Jeg glæder mig til mange, svedige træningspas med dig i fremtiden!